Kontakt:
Tlf: 20351138
Mail: rosalinakjeldsenbendix@gmail.com

Rosalina Kjeldsen Bendix

Praktiksøgende journaliststuderende

De 5 artikler jeg er mest stolt af


Jeg leder efter dig i mørket, når du vågner og ikke ved, hvor du er.

Er en fortællende artikel om alzheimers, og er hustruen Birthes afskedsbrev til Arne, der efter 51 års samliv forsvinder væk i glemslen.

Fortællingen lærte mig tålmodighedens dyd, og hvordan man opbygger en tillid, så mennesker får lyst til at dele deres historier, hvis man tager sig tiden til at forstå, være stille og spørge med oprigtig nysgerrighed. De store fortællinger findes også i et rækkehus i Lystrup.

Skrevet i samarbejde med fotojournaliststuderende Dicte Sønnichsen.
Foto: Dicte Sønnichsen.

Marie Louise Toksvig deler sine erfaringer med de kommende journalister: ”Du ved ikke en skid, før du har spurgt.”

Marie Louise Toksvig har været i branchen i 30 år, og deler i artiklen ud af sine erfaringer til den kommende journaliststand. Idéen opstod på vej op ad Langelandsgade, hvor jeg forpustet cyklede firkanter, mens jeg tænkte på journalistikken, og hvor lidt jeg ved. Vi får ofte at vide, at journalistik er mesterlære - derfor kunne det være interessant at tage forskud på glæderne inden praktikken.

Det var en sand fornøjelse at møde Marie Louise Toksvig. Hun var skarp, hjælpsom, snaksaglig, og delte rundhåndet ud af sin ekspertise.  

Kæmp for dit land. Eller hvad?

Andrii har boet i Danmark i seks år og vil ikke tilbage til Ukraine, hvor han er fra. Da Ukraine udsteder en ny mobiliseringslov i foråret 2024, der skal få de over 800.000 ukrainske mænd, som befinder sig rundt omkring i Europa til at trække i trøjen, sætter det spørgsmåltegn ved Andriis fremtid.

Artiklen giver et ansigt på, hvem mobiliseringsloven drejer sig om, og hvad der ville ske med de mænd, der ikke fornyer deres oplysninger i det nye digitale militære register.

Skulle jeg skrive artiklen i dag, så ville jeg dele artiklen op - så den ene handlede om Andriis historie og den anden om, hvordan de forskellige EU-lande forholder sig til loven.

Skrevet i samarbejde med Frederikke Hecksher.

Et flor af kvindeliv

“Et flor af kvindeliv,” er en reportage, der er skrevet fra og om kvindeafdelingen på Den Permanente Badeanstalt i Aarhus. Reportagen et skrevet i et “vi” og “os,” for at indkapsle fællesskabet, mangfoldigheden og nærværet, der opstår, når kvinder i alle afskygninger samles, og lader maverne folde, ballerne ryste og brysterne vippe.

Hvis jeg skulle lave artiklen i dag, så ville jeg opbygge artiklen bedre og give sproget lidt ekstra kærlighed.

Den vandt også Bunkerprisen for sin eksperimentelle skrivestil.

»Jeg føler håbet kraftigst, når jeg protesterer«

“Jeg føler håbet kraftigst, når jeg protesterer,” handler om, hvordan aktivisme har ændret sig siden ungdomsoprøret i 1969. Aktualitetskrogen var Den grønne Ungdomsbevægelses sultestrejke i efteråret 2024.

Artiklen har ændret sig en del, og er ikke mit stolteste arbejde, men kommer alligevel med, fordi processen var udfordrende med sit store materiale, og det svære ved at udvælge det vigtigste for læseren, når man vælger et stort og komplekst emne.

Skrevet i samarbejde med Mads Keller Isaksen

RADIO


A quiz awakens

Radioformatet er mageløst. Sidste semester blev A quiz is born født, og har dette semester udviklet sig til The quiz awakens, hvor jeg med to skønne medværter hver uge quizzer alt fra Nak og Æd til kroppen i flydende formater.

Sidste semester vandt vi “Bedste program,” til Genlüd Awards


Panikradio

Derudover er jeg redaktør og kasserer i radioforeningen Genlüd, og fik sidste år fornøjelsen af at sende Panikradio - som er skolens program om praktiksøgning.
Selvom jeg elsker at quizze, var det sjovt at prøve kræfter med at interviewe live i radio og hjælpe med at fylde 4 timers sendeflade ud. (Jeg er med i første og sidste time)



TV


Mød Elvis’ største fan

Jeg har haft et kort TV-forløb, som jeg nød i fulde drag. Her er et eksempel på en ikke særlig heldig SOME-opgave om Henrik Knudsens store Elvis samling i Memphis Mansion i Randers. I dag ville jeg give væsentligt mere kærlighed i klipperummet og forberede mig bedre, inden jeg tog ud af huset. Men sjovt - det var det.